Informationer

  • Fagruppe:
    Produktion og industri
  • Type:
    Rekruttering
  • Geografi:
    Skive
  • Ansøgningsfrist:
    28-02-2022

Virksomheden

  • Kontaktperson:
    Steen Steensgaard Andersen AktivPersonale A/S
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Hjemmeside:
    www.partas.dk
O.H. Industri udvikler, fremstiller og markedsfører isolerede dørplader og fyldninger til førende vindues- og dørvirksomheder i Nordeuropa. Produkterne sælges under varemærkerne Partas, OH Doors & Panel og OH Aluminium. Virksomheden er førende med et stærkt logistik- og fremstillingsprincip, der giver stor fleksibilitet og høj leveringsevne. Virksomheden har fabrikker i Ikast og Balling, og indgår i DOVISTA gruppen, som ejes af VKR HOLDING. Se mere om virksomheden på www.oh-industri.dk. 

Værkfører med flair for LEAN og træindustri

 Brænder du for ledelse og produktionsoptimering? Har du lyst til at have ansvaret for halvdelen af produktionen, samt dens medarbejdere, foruden at sikre drift og bidrage til gennemførelsen af udviklingstiltag? Vil du arbejde på produktionsgulvet, hvor du forventes at være synlig og tydelig? Så har du nu muligheden!

O.H. Industri er i vækst og dette medfører nye spændende tiltag. Derfor søges der en leder til dagholdet i Balling, hvor produkter fremstilles under varemærket Partas.

Du skal, som produktionsleder sammen med de andre kollegaer i ledergruppen, sikre drift og bidrage til gennemførelsen af de mange udviklingstiltag. Du får et stærkt team, hvis vigtigste opgave er, at sikre opgaverne i afdelingen gennemføres som planlagt. Din ledelsesrolle medfører, at du kommer til at arbejde med udvikling af dine medarbejdere, således de faglige kompetencer øges. Dette vil blandt andet ske gennem introduktion og implementering af LEAN-værktøjer og en god personaleledelse.

Du bliver dermed ansvarlig for de klassiske produktionsmæssige driftsmål:
Levering, effektivitet, sikkerhed og kvalitet

Du skal sikre dig, at holdet til enhver tid arbejder struktureret efter sikkerhedsmæssige foranstaltninger og der indarbejdes en sikkerhedsforebyggende kultur.

Udover ovenstående, består dit arbejde af følgende:

  • At sikre den daglige produktion, sker i henhold til produktionsplanerne
  • At arbejde med reduktion af omstillingstider samt forbedring af kapacitetsudnyttelse og kvalitet
  • At sikre forståelse for processer og metodekrav gennem træning og instruktion
  • At afholde MUS-samtaler og opfølgning af kompetenceudvikling og trivsel
  • At afholde daglig statusmøde med øvrige produktions- og supportfunktioner

Du vil referere til virksomhedens Produktionschef og din arbejdslokation er i Balling nær Skive by.

Vi forventer følgende fra dig:

  • Du har erfaring fra tidligere produktionsvirksomhed
  • Du arbejder i dag som enten Teamleder, Værkfører eller Produktionsmedarbejder med ansvar
  • Du har koordineringserfaring
  • Du har kendskab og interesse indenfor LEAN
  • Du er imødekommende og serviceminded.
  • Du kan begå dig på både dansk og engelsk
  • Du er rutineret bruger af Micosoft Office pakken, samt ERP-systemer.

Kendskab til træindustrien er klart en fordel da du kommer til at arbejde indenfor en virksomhed, der laver toplakerede dørplader og fyldninger. Har du ikke kendskabet, er det dog vigtigt at du har teknisk flair.

AktivPersonale står for rekrutteringen til denne spændende stilling som skal søges ved at fremsende ansøgning og CV til Regionschef Steen Steensgaard Andersen på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Bemærk at samtaler afholdes løbende, så du bedes sende din ansøgning afsted hurtigst muligt.

Lad os kontakte dig

Fill out my online form.
AktivPersonale A/S er medlem af
Dansk Industri, Dansk Byggeri og VikarBranchen