Informationer

  • Fagruppe:
    Salg
  • Type:
    Rekruttering
  • Geografi:
    Holstebro
  • Ansøgningsfrist:
    28-11-2021

Virksomheden

  • Kontaktperson:
    Steen Steensgaard Andersen AktivPersonale A/S
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Hjemmeside:
    www.hardam.dk
Kirstine Hardam A/S er en kraftig ekspanderende virksomhed, der har eksisteret siden 1980. Siden 2014 er vores forretningsgrundlag vokset med mere end 300%, og vi forventer en solid vækst fremover. Både ved vækst, i de nuværende markeder, men også ved at sætte fokus på nye markeder. Kirstine Hardam A/S er en af Danmarks førende handelsvirksomheder indenfor sundhedssektoren, og leverer primært til hospitaler, kommuner og private.Læs mere om Kirstine Hardam A/S på vores hjemmeside: www.hardam-shop.dk

Kl. Diætist - Sygeplejerske - Salgskonsulent

Med reference til Hardams direktør og produktspecialist, får du ansvaret for selvstændigt at varetage en stor del af vort salg og rådgivning hovedsageligt indenfor enterale produkter. Din primære funktion bliver at opsøge og besøge hospitaler overalt i hele Danmark med fokus på præsentation af produkter på vundne udbud indenfor klinisk ernæring. Derudover skal du lave opsøgende salg samt servicere kommuner og forhandlere. Der vil ligeledes forekomme et vist antal messer/udstillinger du skal deltage i. Grundet at hele Danmark er dit arbejdsområde, vil det være en fordel at du bor forholdsvis centralt i Danmark. Du får hjemmearbejdsplads med pc, internet og telefon.

Succeskriterierne

For denne stilling vil det være at skabe vækst på vores salg af både eksisterende og på nye produkter samt skabe gode relationer på hospitalerne/regioner.

Væsentligste ansvars - og arbejdsområder

  • Ansvar for eget salgsbudget
  • Ansvar for at planlægge din egen dag
  • Ansvar for at service og rådgivning er i top
  • Ansvar for intern undervisning og rådgivning
  • Ansvar for undervisning af kunder i produkter og udstyr
  • Ansvar for at give støtte og råd til vores egen interne kundeservice
  • Ansvar for at deltage i relevante udstillinger/messer

Kvalifikationer

  • Du er uddannet sygeplejerske eller kl. diætist
  • Du har mindst 3 års erfaring
  • Du har flair for salg og relationsarbejde, og er god til at snakke med mennesker
  • Du er god til at planlægge dine arbejdsdage samt udviser en god portion selvdisciplin
  • Du behersker engelsk i tale og skrift samt Word, Excel & Power point

Personligt

Som person er du energisk, målrettet, dynamisk, og fleksibel. Du er en optimistisk og glad person, der er god til at kommunikere, og at være sammen med mennesker. Du er kontaktskabende og i bund og grund et glad menneske med godt humør og som godt kan lide at hjælpe andre.

Du tilbydes

En særdeles attraktiv stilling i en position, hvor du vil få meget stor frihed under ansvar og hvor du kommer til at arbejde meget selvstændigt samt en 30 timers stilling med 1 ugentlig fridag. Endvidere vil der være meget stor mulighed for både faglig og personlig udvikling. Attraktiv lønpakke tilbydes med fri bil og telefon - og efter kvalifikationer, som forhandles individuelt. Der er tale om en Kl. diætist/Sygeplejerskesalgskonsulent stilling i en attraktiv virksomhed med en stærk historik og stærke værdier. Stillingen ønskes besat snarest.

Intern træning i konsultativ rådgivning

Inden for den første mdr. efter din ansættelse, vil du blive oplært og trænet i de bedste og mest professionelle ”salgsværktøjer”, således at du bliver godt ” klædt på” til at møde vore kunder. Ligeledes vil du få en grundig oplæring i vore produktkategorier.

Ansøgning

AktivPersonale A/S er ansvarlig for rekrutteringen til denne stilling som kan søges ved at sende CV og ansøgning til Regionschef Steen Steensgaard Andersen på mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.eller gennem ”Søg stilling”/”Ansøgningsskema”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Uffe Hardam på tlf.21798338

Indledende samtale vil foregå hos AktivPersonale, og vores kunde bliver ikke bekendt med din kandidatur uden forudgående accept.

Send gerne din ansøgning allerede i dag da vi løbende kalder til samtale.

Lad os kontakte dig

Fill out my online form.
AktivPersonale A/S er medlem af
Dansk Industri, Dansk Byggeri og VikarBranchen