Da Judi Hede Andersen og Kjeld Nedergaard startede virksomheden AktivPersonale tilbage i 1999, var der ingen snak om at etablere afdelinger over hele Jylland. Det var drømmen om at koble de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder, der tændte de to. Det var vigtigt fra starten af, at det var lokale virksomheder og lokale medarbejdere. Man skulle ikke bare være et nummer, men et menneske og en virksomhed, der blev matchet.
Sådan er det stadigvæk.
I 2013 kom Eva Horne med i ejerkredsen. Eva kom fra en stilling som chef for afdelingerne i Nord og havde på dette tidspunkt 8 års erfaring fra branchen.
Efter mere end 20 år er AktivPersonale stadig en 100% dansk ejet virksomhed, med et stærkt team af dygtige medarbejdere, der dagligt finder og forbinder vikarer og specialister med små og store virksomheder.
Vi driver vores virksomhed på gode gamle dyder. Åbenhed, ærlighed og flid. Vi er ikke bange for at smøge ærmerne op, når der skal findes vikarer, mellemledere, specialister eller dygtige ledere. Så enkelt er det.
Har du brug for dansk eller udenlandsk arbejdskraft, rådgivning eller måske et par medarbejdere på prøve? Så ring og lad os høre om det. Vi er klar, når du er.
AktivPersonale er medlem af Dansk Industri og DI Vikarbranchen.